Av mit humør – Tema Stress

Jeg føler mig trist! – Og jeg bliver hurtig irriteret

Jeg har svært ved at sove! – Og føler også indre uro.

Jeg bliver let ked af det! – Bliver også ofte bange for ting jeg før mødte med oprejst pande.

Men først lidt om hvilke symptomer der kendetegner stress.

Symptomerne på stress er mange og derfor kan det også være svært, at definere om det er stress eller om der er tale om anden sygdom.

Nogle reagerer med fysiske symptomer, som for eksempel: Indre uro, hjertebanken, hovedpine, vægtændringer som skyldes manglende appetit eller overspisning og hyppigere sygdom som er svær at komme sig over efterfølgende.

Andre reagerer med psykiske symptomer som kan vise sig i form af hukommelses- og/eller koncentrationsbesvær, ulyst, trækker sig fra sociale sammenhænge, angst, tristhed, irritabel, griner og smiler ikke rigtig mere.

Andre igen oplever adfærdsmæssige symptomer, som kan vise sig ved agressivitet, nedsat præstation, manglende lyst til at engagere sig, svært ved at træffe beslutninger og søvnløshed. 

Det kan også være en skøn sammenblanding af både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer.

Du får ikke stress af et større arbejdspres i en kortere periode. Stress opstår når det store arbejdspres er vedvarende eller når dine overordnede fokuserer mere på at fortælle dig hvor dårlig du er eller hvor du dårligt du præsterer. Du kan selvfølgelig også være mellemleder, der presses både oven- og nedenfra. Stress kan også accellerere, hvis der samtidig er ekstra pres på privatlivet, fordi der er noget der knaser i ægteskabet, børnenes mistrives i institutionen eller fordi du bare har presset for meget ind også i fritiden.

Forløbet jævnfør lægevidenskaben er betegnet som følger:

En af symptomerne der kendetegner stress, er søvnbesvær, ikke fordi du ikke lige kan finde ro en enkelt nat eller to, før en begivenhedsrig dag. Men begynder du generelt over en længere periode at have besvær med, at finde ro og falde i søvn, eller vågner du med tankemylder og ikke kan falde i søvn igen, så er der grund til bekymring. Og så er der kun en vej, ned til lægen og det kan kun gå for langsomt. Du dør ikke af stress, men stress påvirker ofte sygdom, som forværres og derfor kan det også sætte spor for livet. 

Måske min egen historie, kan være nyttig for dig at læse

Sidste år d. 6. marts måtte jeg trække sygdomskortet, at jeg husker datoen skyldes udelukkende at det var på min fødselsdag jeg vågende med feber. Mig der ellers aldrig plejer at blive syg. 

Jeg var sygemeldt i 4 dage, så gik jeg på arbejde igen, omend jeg sad op om natten og forsøgte at sove, for når jeg lagde mig ned kunne jeg ikke få vejret. Når jeg vågnede, hostede jeg som en gal og min hals gjorde ondt. Så tog jeg noget hostesaft og en Strepsil, købt af et vennepar i Ukraine, for de er liiige en tand stærkere end dem der kan købes i håndkøb i Danmark. 

Jeg begyndte også at få ondt i højre side lige under brystet, hvilket lægen sagde skyldtes, at jeg havde hostet i så lang tid. Jeg smed nogle nåle i mig selv, det kunne ikke blive ved med at gå, at jeg skrantede.

Endelig følte jeg for en kort stund at jeg havde det bedre, men det var som nævnt kun kortvarigt. Omkring medio april, beordrede min mor mig til lægen. Jeg sad ude hos hende en eftermiddag, i den skønneste forårssol på deres terrasse og græd som pisket, hvorfor vidste jeg ikke. Eller det gjorde jeg vel egentlig godt, når jeg mærkede efter, men jeg følte mig totalt tom. Udover sygdomsperioden i marts havde jeg over en længere periode haft svært ved at falde i søvn, ligesom jeg ofte vågnede i løbet af natten og ikke kunne falde i søvn igen. Når det skete, puttede jeg et par ørepropper i ørerne med Bobby Zaccaria, som på bedste vis, fortalte mig, at jeg skulle trække vejret helt ned i maven og mærke at mine arme, ben og resten af kroppen blev tungere og tungere…. 

Det var skræmmende, har møder jeg flere gange i løbet af en måned mennesker i min klinik, som giver udtryk for at de har mistet modet, føler sig trætte, udbrændte eller noget helt fjerde og jeg har ofte spurgt dem om de er det rigtige sted i livet om de var sikre på, at de ikke var på vej til at få stress, men kunne jeg se og mærke mine egne faresignaler, svaret er nej og det er derfor stress er så grim en sygdom. Vi bliver ganske enkelt selv blinde overfor vores symptomer og vores nærmeste omgivelser bliver desværre også lidt blinde overfor det, fordi det udvikler dig langsom, så det er nogle der ikke er sammen med os hver dag, der typisk kan se og puffe lidt til os…..

Jeg havde flere af symptomerne: Fra tid til anden hjertebanken. En ganske almindelig forkølelse, jeg havde haft rigtig svært ved at slippe af med. Jeg blev hurtigt vred eller irriteret, men der var heller ikke langt til tårer. Flere gange tidligere havde jeg haft denne tomhed/tristhed, som jeg ikke rigtig vidste hvor kom fra. Jeg glædede mig heller ikke rigtig til noget mere, et var måske at jeg ikke jublede om morgenen over at skulle på arbejde, men i bagklogskabens lys, det det f….. længe siden jeg havde glædet mig til at skulle på arbejde og sådan skal det da helst ikke være, vi skulle da gerne glæde os til noget på arbejdet, i det mindste at se vores kollegaer eller frokosten eller noget tredje, ellers er det efter min mening også et alvorligt faresignal. Hvad værre var, jeg vidste egentlig heller ikke rigtig om jeg glædede mig til at holde fri, hør nu her, det er da fuldstændig galt!!!!

Nu sidder jeg så her, med kun et par dage tilbage af en skøn-skøn vinterferie og glæder mig til at komme tilbage på job, vel at mærke ikke det samme job, som jeg havde sidste år på samme tid. Dem er jeg blevet skilt fra og arbejder med det jeg holder af. Jeg vågner stort set aldrig og tænker – “Jeg gider ikke idag”. Når det en sjælden gang sker, er det fordi vi lige var til en familiefest i weekenden der trak lidt for længe ud og min alder bare gør, at jeg er liiiidt mere træt dagen derpå.

Min vej ud af stress, var en sygemelding, skilsmisse fra mit job. Selvbehandling med akupunktur og Access Bars behandlinger hos en kollega. 

Er der andre alternativer end langtidssygemelding?

Svaret er både ja og nej…..

Når svaret ender på “Nej”, så er du virkelig ramt af stress og så er det efter min bedste overbevisning ikke muligt at komme sig, ved at fortsætte i samme høje gear som du hele tiden har gjort.

Hvis du er opmærksom i tide, så kan du bestemt undgå en langtidssygemelding, altså hvis du er i stand til at sige fra og gøre noget godt for dig selv.

MEN nogle gange kan det være svært at vide og identificere hvad du skal gøre for dig selv. I klinikken har jeg gode erfaringer med at skabe mental ro med Access Bars. Under behandlingen berøres 32 punkter i hovedet, der hver rummer en stor overskrift, ofte mærker jeg en banken, varme eller sågar små elektriske stød, når punktet, altså underbevidstheden er på overarbejde. Jeg holder punktet til det stabiliseres og dermed frigøres negative energier.

Giv dig selv lidt selvforkælelse, der samtidig “rydder op”, så du får mere indre ro og mere mentalt overskud i hverdagen.

Idag har jeg flere klienter, der med jævne mellemrum kommer om får en Access Bars behandling, bare for at stresse af og give sig selv lidt indre ro og minde sig selv om hvad der tager unødig energi fra dem i hverdagen, så de med det lille friske pust, kan klare hverdagen igen.

Læs for eksempel hvad Nanna og Carina siger om at modtage Access Bars behandling.

Hvad siger kunderne?

Nanna fra Glostrup siger: Ved min Access bars behandling hos Bettina blev jeg bevidst om overbevisninger og tankemønstre, som har sat sig fast hos mig igennem mit liv. Ting som kan forhindre mig i at gøre det rigtige og bedste for mig. Jeg oplevede, at der blev åbnet op for nogle sårbare men meget sigende energier, der kan hjælpe mig med at komme væk fra indre uro. Det er ikke min sidste Access bars behandling!

Carina, ligeledes fra Glostrup siger: Jeg kan varmt anbefale behandlingen BARS som behandlingsform det giver en ro i krop og sjæl. Det er en god kombination og man får noget positivt at tænke over