Hvorfor skal jeg vælge behandling i klinik?
Jeg synes nok jeg har svarene, men jeg også efterfølgende reflekteret over spørgsmålet. Argumenterne for spørgeren var, at man jo kunne spare tid og at det var nemt og enkelt. Og medgivet, det er det, men så synes jeg også at fordelene er udtømte.
Hvorfor er jeg nu så sikker på det?
Jeg har været der! Da jeg startede som behandler kørte jeg gerne ud på hjemmebehandlinger, men må også konstatere, at det ikke er den løsning jeg idag vil anbefale. Et er, at da jeg kørte ud, så vidste man da trods alt at det var mig der kom. Nogle firmaer har set en forretning i, at tilbyde løsninger med hjemmebehandling, men du kender ikke behandleren for de lejes ind til den konkrete booking.
Altså ved du som kunde ikke:
- Hvem behandleren er og hvordan kan du så tjekke behandleren faglighed ud? I dag kan man faktisk kalde sig massør, blot man har deltaget i et weekend-kursus.
- Om behandleren forsikret, hvis der går noget galt med dig? – Eller ting i dit hjem?
- Du ved heller ikke om behandleren er RAB-godkendt. RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler. Det er en beskyttet titel, som kun må bruges af behandlere der opfylder lovgivningens krav om uddannelse, etik og god klinisk praksis. RAB er skabt på baggrund af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.
Og så oplevede jeg rent faktisk, at den der modtog behandling, ikke rigtig formåede at slappe af. Det var værst, undskyld mig, når det var kvinder.
De lå som på nåle, når deres lille afkom begyndte at græde. Og det er helt naturligt at moderinstinkter tager over og overskygger al fornuft, for faderen var der jo til at klare ærterne. Det er også nemt, liiiige at spørge til, hvor er …, når nu manden eller konen alligevel lige ligger på briksen her nede i stuen. Og pludselig kunne dagligdagens små udfordringer og opgaver, mase sig ind i det lille frirum, der egentlig var tiltænkt dig!
Så giv dig selv et fri- og pusterum og vælg behandling i klinik. Tjek behandleren ud på alle leder og kanter. Nyd roen, tag imod og lad resten af verden ræse forbi udenfor, mens du tillader dig selv at modtage behandling i fred og ro!
Se evt mere om at gå trygt til behandling hos Av min krop.