Laserbehandling


I klinikken tilbyder jeg behandling med laser. Laserterapi er effektivt i forbindelse med akutte skader, f.eks. forstuvninger, fibersprængninger, men også ved inflammation i led, såsom musearm, seneskedehindebetændelse mm.
Book TidKlik her!
Gennemsnit på 4.87 stjerner ud af 221 anbefalinger

Seneste anbefaling


Jantine
Holland
15. maj 2023

Behandling af nakkesmerter, følelse af at hovedet er for tungt
Kære Bettina,
Her er endnu en sen besked fra Holland.
Du behandlede min mand Alwin med akupunktur mod nakkesmerter på ferie i Egypten.
Det vil vi gerne sige tak for, da han kom hjem havde han ikke flere klager inden for 1 uge.
Han rørte sig nok ikke nok i ferien, normalt svømmer han og vi går en lang tur hver dag.
Tag med i vandpolo næste år 😉 og bevæg dig helt sikkert mere. Tak igen og måske ses vi i Egypten.
Hilsen Alwin og Jantine

Eksempler på, hvad kan jeg få laser for.

Laser er effektivt i forbindelse med akutte skader og du kan faktisk modtage behandling med laser, samme dag som du er kommet til skade. Laser er også effektivt ved inflammationstilstande. Nedenstående er bare eksempler på symptomer der kan behandles med laser

  • Akillessene, herunder betændelse og/eller arvæv
  • Akutte skader
  • Arvæv
  • Bihulebetændelse
  • Betændelse i sene eller senehæftning
  • Fibersprængning
  • Forstuvning
  • Gigt, herunder leddegigt og slidgigt
  • Golfalbue
  • Helvedesild
  • Hævelser og/eller smerte
  • Karpaltunnelsyndrom typisk på grund af inflammation
  • Musearm
  • overbelastningsskader
  • Skinnebensbetændelse
  • Sår
  • Tennisalbue
  • Vabler
  • Øreproblemer hos for eksempel børn

Hvilken virkning / effekt kan jeg forvente?

Kroppens celler er programmeret til forskellige opgaver som typisk er….

  • At reparere sig selv, både når der opstår en akut eller en kronisk skade.
  • Bekæmpe fremmedlegemer som bakterier, vira og svamp.
  • Bringe skadet væv tilbage til sin oprindelige sunde tilstand

Laserlysets energi overføres til cellerne i kroppen og virker som en slags brændstof. Lyset er koncentreret og ensartet og dette gør, at lyset kan trænge dybt ind i vævetog dermed nå ind i hver enkelt celle og hvert lille mitokondrie*, hvor energien absorberes. Cellen får dermed tilført ny energi til at udføre den opgave den i forvejen er programmeret til, herunder også den naturlige helingsproces.

Helingstiden for skader minimeres altså når du modtager behandling med laser, fordi cellen får ekstra energi til helingsprocessen. Det er ikke unormalt at skades- og helingsperioder kan halveres ved at modtage laserterapi med jævne mellemrum.

* Alle celler i kroppen indeholder en eller flere mitokondrier, hvis funktion er at producere brændstof til cellen. Vil du vide mere omkring mitokondrier og celler kan svarerne findes ved at trykke på det enkelte ord.

Hvorfor opstår skader?

Der er flere årsager til, at skader opstår. Nedenfor har jeg listet nogle typiske årsager til skader op.

Belastningsskader – Opstår på grund af gentagne bevægelser. Nogle gange kan arbejdsstillinger ændres, andre gange, udføres arbejdet på maskiner der ikke kan indstilles eller fordi man skal til noget, hvor forholdene er trange. Når skaden opstår, sker det typisk i helt andre situationer, som jeg for eksempel ofte hører ”Jeg skulle bare samle et stykke papir op fra gulvet jeg tabte” og det er næppe fordi papiret er tungt og det dermed udløste skaden, men mere en tilfældighed. Kan du ændre på forholdene skal du selvfølgelig gøre det, men er det ikke muligt, kan du i stedet forebygge ved at gå regelmæssigt til Akupunktur eller Massage

Akut skade – Opstår typisk til sport eller fordi du trådte forkert på kantstenen, faldt ned af trappen eller noget helt tredje. Det er svært at forebygge skaden fremadrettet, medmindre trappen er glat og stigen i dårlig stand. Helingstiden kan minimeres med laser.

For hurtig opstart – Opstår typisk ovenpå en anden skade, fordi du lægger for hårdt ud og din utålmodighed efter en lang skadesperiode er sat på en prøve. Men det sker også når du har aftalt med vennen / kollegaen at I skal gennemføre for eksempel en halvmaraton og med mindre end en måned til løbsstart kommer i tanker om, at du vist er nødt til at være i form forinden. Er du kommer for sent i gang, kan du overveje at supplere træningen med Recovery Boots, da de kan nedbringe restitutionstiden mellem træning. Mange cykelryttere benytter netop Recovery Boots til at restituere mellem løb

Gentagelsesskader – Kan sammenlignes med overskriften ”Belastningsskader”. Hvis du kan ændre på forholdene, skal du selvfølgelig gøre det, men det er som sagt ikke altid muligt. Du kan i stedet forebygge og gå regelmæssigt til Massage eller Akupunktur

Hvad sker der med kroppen når den modtager laser?

Når du får laser, styrkes helingsprocessen og immunforsvaret styrkes. Laser er koncentreret energi som trænger dybt ind i vævet ind i den enkelte celle. Cellen udnytter herefter lyset og energien i sin naturlige reparationsmekanisme og dermed understøtter laserlyset kroppens egne funktioner. Der sættes således turbo på kroppens helingsproces og dermed nedbringes din helingstid.

Tidsbestilling er også mulig om aftenen og i weekenden.

Laser er en særlig lysform og kan bedst forklares ved at sammenligne med sollys. Sollys er i egen form ikke højkoncentreret, fordi strålerne spreder sig. Holder du derimod et forstørrelsesglas op foran solen, samler strålerne sig og bliver kraftigere der hvor forstørrelsesglasset rettes imod. På samme måde fungerer laser, samlingen af strålerne gør dem mere kraftige og effektive og derfor kan de trænge ned i det beskadigede væv.

Behandling med laser, reducerer smerter, forbedrer bevægelighed og øger immunforsvaret og dermed opnås en mere effektiv heling, som muliggør en hurtigere genoptræning efter skader.


Book tid til behandling

Book TidKlik her!
Lagner og tæpper indgår i de angivne priser. Tiderne er inklusiv af- og påklædning.